rangorden substantiv, fælleskøn
Bøjning -en eller (uofficielt) ..ordnen, ..ordner eller -er, ..ordnerne eller -erne
Udtale [ˈʁɑŋ-] 
Betydninger
1.
rækkefølge med hensyn til rang
Synonym rangfølge
Ord i nærheden orden hierarkisk system hierarki...vis mere
grammatik især i singularis
Vi går ind til taflet i rangorden. Først obersten, så majoren, så kaptajnerne, og så løjtnanterne BeAlbr87Bent Albrectsen: Som svar på deres forespørgsel. Erfaring. Gyldendal, 1987.
hun er stadig udenrigsminister, som i den officielle rangorden er den næstfineste post i regeringen Pol2011Politiken (avis), 2011.
1.a
socialt hierarki
Høns i flok kan overskue en rangorden på ca. 20 individer JyP2014Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2014.
En benhård rangorden hersker mellem de etniske grupper, som hver har sine territorier: latinoer, asiater, hvide og sorte WeekA2007Weekendavisen (avis), 2007.
2.
hierarkisk rækkefølge der afspejler kvalitet eller betydning
Se også rangordning
Vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina har længe været i stor fremgang, og især siden finanskrisen har det rykket ved den grundlæggende globale rangorden JyP2014Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2014.
I Thyra Franks univers har problemerne deres helt egen rangorden. Nullermænd rangerer for eksempel ret lavt, hvorimod manglende trivsel og livsglæde blandt beboerne og personalet kræver førstehjælp FlensbA2010Flensborg Avis (avis), 2010.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2016.
