magnitude substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[mɑwniˈtyːðə] 
Oprindelse
via fransk eller engelsk magnitude af latin magnitudo 'størrelse', af magnus 'stor'
Betydninger
1.
mål for et himmellegemes, fx en stjernes, lysstyrke
Synonym
størrelsesklasse
Ord i nærheden
himmel
...vis mere
En stjerne med magnitude 16 er 400.000 gange svagere end nordstjernen BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991
2.
(mål for) et jordskælvs styrke, oftest udtryk ved hjælp af et tal på richterskalaen
Ord i nærheden
seismometer richterskalaen...vis mere
den usbekiske gasregion Gazli [blev] tre gange ramt af skælv med en magnitude på mellem 6,8 og 7,3 Ing2008Ingeniøren (blad), 2008.
Denne artikel er skrevet i 2014.
