Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
rømning substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ˈʁɶmneŋ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
det (modvilligt) at forlade et område
I Israel ulmer striden om rømning af Gaza og dele af Vestbredden igen BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
Man kom med den sovjetiske rømning af Østeuropa og Tysklands genforening til at opleve den største diplomatiske omvæltning i Europas historie JyP2000Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2000.
...flere citater
 
1.a
flugt fra forpligtelse, fare, fangenskab, straf el.lign.
Debatten om de retspsykiatriske patienters rømninger fra de psykiatriske afdelinger har kørt på højtryk i de seneste dage Pol2010Politiken (avis), 2010.
Onsdag aftens rømning, hvor fire patienter i en rygepause overmandede en ansat og låste sig ud med hans nøgler, får givetvis .. konkrete konsekvenser JyPAarh2010JP Århus (avis), 2010.
 
2.
det at tømme et område helt for ting eller mennesker
Man tør næsten heller ikke tænke på de menneskelige tragedier, en rømning af en kaserne vil få for det faste personale JydskT1986Jydske Tidende (avis), 1986.
Hun ser gerne en smart blanding af boliger, småforretninger, restauranter og kultur .. som ikke indebærer en rømning af området FlensbA2015Flensborg Avis (avis), 2015.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.