Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
marabu substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [mɑɑˈbu]  tip
Oprindelse fra fransk marabout 'eneboer', af arabisk marbut 'bundet (af religiøse forskrifter)'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
hellig leder af et stammesamfund der bl.a. menes at kunne helbrede syge gennem en kombination af magi og islamiske ritualer især udbredt i Vestafrika
Se også heksedoktor
Efter nogle år hos bedsteforældrene blev han sendt videre til en såkaldt marabu, en kombination af en islamisk leder og en heksedoktor, som har stor magt i mange lande i navnlig Vestafrika JyP2006Jyllands-Posten Vest (avis), 2006.
Marabuerne oplevedes – og opleves – som folk med magt over regn, kvæg og sygdom BodJør1991Bodil Jørgensen: Islamisk mystik i Senegal. Munksgaard, 1991.
...flere citater
 
2.
stor, gråsort og hvid stork med nøgent, blegrødt hoved og hals og kraftigt næb; lever i Afrika og æder bl.a. ådsler SPROGBRUG sjældent
Synonym marabustork
 
2.a
fjer fra en marabustork fx brugt til fluefiskeri
en rødbrun superblød fjer som marabu .. giver fluen et særligt svæv og pulserende liv i vandet Pol2003Politiken (avis), 2003.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2018.