Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
tip Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
trunte1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈtʁɔndə]  tip
Oprindelse oprindelig om træstamme, træstub, stød og om tyk, klodset person, muligvis beslægtet med latin truncus 'stub, stød' og svensk dialekt trunt 'kort, tyk ting, tykt barn, tølper'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
lille barn SPROGBRUG kærligt
Blandt de nye børn, der startede i børnehaven i august, er Oda, en tre år gammel trunte med et stort ordforråd JyP97Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1997.
Kun om aftenen, fra omkring kl. 20 – når trunten er lagt i seng – kigger solen kortvarigt frem, mens jeg nyder et glas vin på terrassen JyP2011Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2011.
 
2.
pige eller kvinde SPROGBRUG nedsættende
'Håber du får flere tomater i ansigtet din selvfede trunte, skal gerne være med til at kaste næste gang' EksBl2013Ekstra Bladet (avis), 2013.
Aske tror, han er nødt til at være en badboy og sige ting som "... og sådan bliver det, trunte." Inf2021Information (avis), 2021.
Skjul Betydninger

Orddannelser

Sammensætninger rundetrunte
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2025.