Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
roommate substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -s, -ne
Udtale [ˈɹuːmˌmεjd]  tip
Oprindelse kendt fra 1983 fra engelsk room mate, af room 'værelse' og mate 'kammerat'
Skjul Betydning

Betydninger

 
person som man deler værelse eller lejlighed med SPROGBRUG uformelt
Synonym roomie
Det bliver svært at sige farvel til min roommate, Lotte. Vi har skændtes meget, men vi er blevet ligesom søskende for hinanden FynsAA2009Fyns Amts Avis (avis), 2009.
Der er ingen gennemgangsværelser, men adgang til begge værelser fra entreen. Derfor kan man leje det ene værelse ud til en roommate Berl2015Berlingske (avis), 2015.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.