forkælelse substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[fʌˈkεˀləlsə] 
Betydninger
1.
det at gøre nogen (især et barn) forvænt ved alt for tit at lade vedkommende få sin vilje, ved at give mange gaver, el.lign.
Forkælelse er et ældgammelt tema; der er næppe de bedsteforældre, som ikke har ment, at deres børnebørn var væsentligt mere forkælede end deres egne børn WeekA2007Weekendavisen (avis), 2007.
[børnene] forgudes. Man søger den umiddelbare lykke gennem forkælelse og lader konflikterne ligge Folkesk2010Folkeskolen (blad), 2010.
1.a
det at vise stor omsorg og kærlighed over for nogen, ofte én selv
Ærø har fået en restaurant, hvor gæsterne udsættes for et sandt bombardement af overraskelser og forkælelse af alle sanser FyensSt2012Fyens Stiftstidende (avis), 2012.
noget af det første, folk bruger de ekstra penge på, er oplevelser og forkælelse såsom rejser EksBl2006Ekstra Bladet (avis), 2006.
1.b
konkret oplevelse eller genstand som er udtryk for eller symbol på stor omsorg og kærlighed
grammatik
især i pluralis
En massiv duft af nylavede bolsjer omfavner nyankomne og suger børn som voksne ind i et paradis af farvestrålende forkælelser JyP2013Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2013.
det [er] værd at aflægge det tilstødende wellness-center et visit. Her venter alskens forkælelser lige fra romersk bad, til mudderbad, massage og diverse skønhedsbehandlinger FyensSt2005Fyens Stiftstidende (avis), 2005.
Denne artikel er skrevet i 2016.
