polyteist substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[polyteˈisd] 
Oprindelse
af græsk poly 'mange, meget' og theos 'gud' samt -ist
Betydninger
person som tror på og dyrker flere guder
ligeværdet har i store dele af kirkens historie kun omfattet "sande" medkristne. Ikke kættere, polyteister, jøder, muslimer eller homoseksuelle JyP2010Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2010.
som polyteister havde grækerne ingen problemer med religiøs mangfoldighed. Viljen til at acceptere og anerkende andres religion var simpelthen indbygget i polyteismens væsen WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.
