tvangsmedicinering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
Oprindelse
kendt fra 1958
Betydninger
det at tvinge nogen, typisk patienter der ikke kan eller vil erkende at de lider af svær psykisk sygdom, til at tage medicin, fx med magt eller ved hjælp af et drop
Ord i nærheden
diagnosticering symptombehandling tvangsbehandling mentalundersøgelse behandlingsdom umyndiggørelse...vis mere
Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun har været indlagt, og hun kender alt til både tvangsmedicinering og bæltefikseringer Pol2015Politiken (avis), 2015.
Politiet har nu fået lovhjemmel til at hente svært psykisk syge danskere i deres eget hjem og køre dem til tvangsmedicinering på et psykiatrisk hospital EksBl2010Ekstra Bladet (avis), 2010.
Denne artikel er skrevet i 2017.
