ordentlighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[ˈɒˀdəndliˌheðˀ] 
Betydninger
1.
opførsel der er i overensstemmelse med gældende moralske normer; det at opføre sig ordentligt
Min grundholdning er, at man også i politik bør udvise ordentlighed, og derfor bør undersøge fakta inden man kommer med beskyldninger FyensSt2013Fyens Stiftstidende (avis), 2013.
dansk mentalitet er gennemsyret af en ordentlighed og en fairness, som mange andre lande burde tage ved lære af Berl2012Berlingske (avis), 2012.
2.
det at holde orden; det at et sted er pænt og ordentligt
SPROGBRUG
især talesprog
Synonymer
orden ryddelighed
Vi går ikke synderligt meget op i ordentlighed, men vi går dog trods alt op i at tingene bliver sat i opvaskeren og den slags simple ting www2015www, 2015
Faste udtryk
i ordentlighed
i (god) ro og orden; på en ordentlig måde
Ord i nærheden
i tur og orden helt efter bogen på forsvarlig vis...vis mere
Vi tilstræber at flytningen foregår i ordentlighed for både beboere og personale www2015hjemmeside for bosted, 2015
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
