anstødelighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[anˈsdøˀðəliˌheðˀ] 
Betydninger
1.
det at noget eller nogen kan forarge, fornærme eller krænke
grammatik
især i singularis
Når en film som "Klovn forever" promoveres på plakater med billede af to midaldrende mænd i analsexstilling og blottede genitalier, er grænsen for anstødelighed langt overskredet HorsFbl2015Horsens Folkeblad (avis), 2015.
En af de ting, Jimmy Carr er blevet særligt berømt for, er en række af vittigheder, som stiger i anstødelighed en efter en Pol2016Politiken (avis), 2016.
1.a
sprogligt udtryk, billede eller handling der kan forarge, fornærme eller krænke
Med jævne mellemrum kan en eller anden sensationsjournalist afsløre nye hårrejsende anstødeligheder et eller andet sted på Nettet Pol96Politiken (avis), 1996.
Denne artikel er skrevet i 2016.
