Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
pendling substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ˈpεndleŋ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
regelmæssig rejse på en bestemt strækning, typisk mellem bopæl og arbejdsplads
grammatik især i singularis
Der har kun yderst sjældent været forsinkelser, og det er vigtigt, for ellers bliver pendling uudholdeligt JyP2008Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2008.
Motorvejen får også betydning i forhold til pendling, da folk fremover vil kunne pendle fra Aarhus til Holstebro på godt en time JyP2016Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2016.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.