Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
gravning1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ˈgʁɑwneŋ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
det at grave
Gravning og plantning er muligt, blot jorden ikke er frossen eller for våd BerlT2009Berlingske Tidende (avis), 2009.
efter ti til femten minutters gravning er kisten kommet til syne, og kistens indhold bliver taget frem FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010.
 
1.a
fordybning der opstår ved at man graver typisk i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse SPROGBRUG sjældent
Synonym udgravning
Før arkæologerne kunne genoptage arbejdet, måtte gravningen pumpes tom for vand NojySt2012Nordjyske Stiftstidende (avis), 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2014.