abespil substantiv, intetkøn
Bøjning
-let, -, -lene
Betydninger
1.
taktisk, især politisk spil der ofte handler om placering af skyld eller ansvar
SPROGBRUG
kendt fra 1993
Se også
abe spilfægteri
der udspillede sig et højpolitisk abespil om, hvem der har ansvaret for, at forhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten forliste JyP2013Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2013.
Efter forhandlingssammenbruddet for et par uger siden er regeringssamarbejdet stadig præget af abespil, interne gnidninger og manglende tillid DR.dk2018Danmarks Radio, internettet/Infomedia (hjemmeside), 2018.
2.
det at holde nogen for nar; adfærd der har til hensigt at føre folk bag lyset
SPROGBRUG
sjældent
Synonym
narrespil
Det her er et abespil, som er fornedrende for alle parter. Handelen var tænkt forkert fra begyndelsen og burde aldrig være blevet gennemført på denne måde BerlT1999Berlingske Tidende (avis), 1999.
Denne artikel er skrevet i 2018.

