Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
spotter2 substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ne
Udtale
[ˈsbʌdʌ] 
Oprindelse
kendt fra 1993 afledt af spotte, eller indlånt fra engelsk spotter 'person der holder øje'
Betydninger
1.
person der (for sin fornøjelses skyld) holder øje med om noget bestemt dukker op
Se også
fuglespotter flyspotter
Spottere er betegnelsen for en gruppe mennesker, der tager ud til flyshows, øvelser og lignende for at tage billeder og opleve de store maskiner helt tæt på FlensbA2014Flensborg Avis (avis), 2014.
– Så du røgen, jamen, er hun ikke smuk, lyder det fra flere spottere, mens de klistret til deres linser overvåger det amerikanske militærfly forsvinde i horisonten Pol95Politiken (avis), 1995.
1.a
person der har fået til opgave at holde øje med om en bestemt (kriminel) aktivitet opstår blandt en gruppe mennesker (så der hurtigt kan gribes ind)
Som det er nu, sender dansk politi såkaldte spottere med til fodboldholdenes kampe i udlandet. De kan netop identificere kendte ballademagere Pol2011Politiken (avis), 2011.
De såkaldte spottere skal undervises i, hvad de kan gøre, og hvad de skal gøre, når de finder misbrugerne JyPAarh2014JP Aarhus (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.
