sammenkøring substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈsɑmənˌkøˀɐ̯eŋ] 
Betydninger
samtidig og koordineret kørsel af flere ting, fx registre, afdelinger eller virksomheder; det at sammenkøre
Ord i nærheden
samsending simultanhandling simultantolkning synkronisering...vis mere
45 procent. Så meget er statens udgifter til varetægtsfanger steget siden årtusindskiftet. Det viser en sammenkøring af tal fra Kriminalforsorgens statistik Inf2007Information (avis), 2007.
[Han forventer] en nedgang i indtjeningen, fordi sammenkøringen af de to selskaber ventes at blive kostbar ErhBl2006Erhvervsbladet (avis), 2006.
Denne artikel er skrevet i 2017.
