klintekonge substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈklendəˌ-] 
Betydninger
1.
mytisk bjergmand der ifølge folketroen boede i og herskede over Møns eller Stevns Klint
Klintekongen er en gammeldags konge. Hans døtre, som er bortført som spæde fra mennesker, bliver opdraget som gudinder og må derfor ikke blande sig med mennesker WeekA2011Weekendavisen (avis), 2011.
Den 120 meter høje Dronningestolen – hvor sagnenes Klintekonge siges at bo – er det højeste sammenhængende parti i den syv kilometer lange klint Ritzau94Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 1994.
2.
ejeren af Klintholm Gods på Møn
På Møns Klint var det klintekongen, godsejer Peter Scavenius', tur til at åbne armene for dronningen EksBl2007Ekstra Bladet (avis), 2007.
Denne artikel er skrevet i 2017.
