holocæn1 substantiv
Udtale
[holoˈsεˀn] 
Oprindelse
af græsk holos 'hel' og -cæn afledt af græsk kainos 'ny', dvs. 'den helt nye tidsalder' -cæn indgår i andre betegnelser for tidsaldre, idet der tænkes på nye geologiske lag oven på de eksisterende
Betydninger
geologisk periode der omfatter tiden fra sidste istids afslutning frem til nutiden, dvs. de sidste ca. 10.000 år
Se også
antropocæn
Holocæn er kendetegnet ved et stabilt klima, der har dannet grobund for den menneskelige civilisations udvikling og store succes WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.
Officielt befinder Jorden sig i øjeblikket i en geologisk epoke ved navn holocæn, den klimatisk yderst stabile tidsalder, der blev indledt ved afslutningen af den seneste istid Berl2011Berlingske (avis), 2011.
Denne artikel er skrevet i 2018.
