Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
velfriseret adjektiv
Bøjning -, velfriserede
Udtale   tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
som har nydeligt, velholdt hår
man skal møde nybarberet, være velfriseret, være i hvid skjorte med slips, have nypudsede sko og være iført pæne bukser BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998.
Når man ser et billede af ham, ser han som regel altid velklædt og velfriseret ud, og sådan har han ifølge familie og venner set ud, siden han var ganske lille FyensSt2016Fyens Stiftstidende (avis), 2016.
 
1.a
som (umiddelbart) gør et positivt indtryk i kraft af sit ulastelige ydre, fx med hensyn til påklædning, opførsel eller udformning
Synonym pæn
Haven er så velfriseret og nydelig, at fotografen respektfuldt spørger, om han må træde på de fine pyntesten VejAFbl2003Vejle Amts Folkeblad (avis), 2003.
 
1.b
pæn, korrekt og tilfredsstillende i formen, men ofte lidt kedelig eller idéforladt
Synonym nydelig
med sin blotte tilstedeværelse bragte hun noget tiltrængt vildskab og uforudsigelighed til en ellers meget pæn og velfriseret festival Berl2015Berlingske (avis), 2015
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.