Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
sunna substantiv, fælleskøn
Bøjning -en
Udtale [ˈsuna] tip
Oprindelse fra arabisk sunna 'skik, regel'
Skjul Betydning

Betydninger

 
profeten Muhameds livsførelse, etik og handlinger, opfattet som en model for hvordan en rettroende muslim bør leve sunna er kendt gennem de nedskrevne hadith er
Se også sunni
Koranen er, hævdede han, den eneste sande kilde for en muslim, mens beretningerne om profetens liv og handlinger – sunna og hadith – er menneskeskabte BerlT2009Berlingske Tidende (avis), 2009.
Tradition hedder på arabisk sunna, og Aishas tilhængere kaldes derfor sunnimuslimer WeekA1995Weekendavisen (avis), 1995.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2024 og senest opdateret 2025.