Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
dyslektiker substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [dysˈlεgtigʌ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der har særlige udfordringer med at lære at læse og skrive pga. nedsat evne til at omsætte bogstaver til sproglyde
Se også ordblind
Det er slet ikke nemt at være ordblind eller dyslektiker, som det også kaldes Folketinget2009Folketinget: ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af lovforslag, forespørgsler og debatter, 2009.
Han var meget intelligent, men han var bare dyslektiker, tror jeg, og så kom han bagefter i undervisningen WeekA2012Weekendavisen (avis), 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2023.