Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
civilitet substantiv, fælleskøn
Bøjning -en
Udtale [siviliˈteˀd]  tip
Oprindelse fra fransk civilité 'høflighed; anstand', af latin civilis 'borgerlig'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
høflig opførsel over for andre, især fremmede, som udtryk for social dannelse, situationsfornemmelse m.m.
Bevidstheden om, at der findes mennesker i det her samfund, som jeg har et uengageret og relativt sympatisk forhold til, er for mig civilitet Inf2000Information (avis), 2000.
[måltidet handler] jo om meget mere end det umiddelbart håndgribelige: At få stillet sin sult. Måltidet er også en uddannelse til civilitet. Under måltidet tilegner man sig mange af de mest basale sociale og kulturelle færdigheder Inf2000Information (avis), 2000.
...flere citater
 
2.
(fremhævelse af) den enkelte borgers rolle i samfundet, uafhængigt af statslige, politiske og organisatoriske bånd
I Danmark har socialisterne afviklet den autonome voksne civilitet ved at indsætte et utal af sociale entreprenører (pædagoger, sygeplejersker, skolelærere, hjemmeplejere, socialrådgivere, sosu-assistenter med mere) der skal forme og styre den civile socialitet 180Grader.dk2010180Grader.dk (internetavis), 2010.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.