opfedning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈʌbˌfeðˀneŋ] 
Betydninger
1.
opfodring af et dyr indtil det har en størrelse og vægt der gør det egnet til slagtning
Ord i nærheden
pasning fodring opfodring vanding...vis mere
grammatik
især i singularis
Kvæget skal have ekstrafoder i form af korn, dvs. en opfedning i perioden frem til slagtningen BerlT1997Berlingske Tidende (avis), 1997.
Han skal bruge masser af korn til opfedningen af de cirka 25.000 smågrise, ejendommens 900 søer sætter til verden VejAFbl2008Vejle Amts Folkeblad (avis), 2008.
1.a
det at (prøve på at) tage på i vægt
Antonym
afmagring
Ord i nærheden
motion
...vis mere
Louise blev sendt et halvt år til opfedning på en koloni i Schweiz, og jeg blev sendt til Fredensborg UdSe2008Ud og Se (blad), 2008.
Hver sommer i min tidligste barndom blev tre af mine brødre og jeg hentet til Sønderjylland til opfedning hos mormor i et par uger FyensSt2006Fyens Stiftstidende (avis), 2006.
Denne artikel er skrevet i 2017.
