diskontinuert adjektiv
Bøjning
-, -e
Betydninger
1.
som ikke forløber sammenhængende i fx tid eller rum
modsat kaos, så udviser kompleksitet lange udviklingsstræk, hvor intet sker, der så indimellem afløses af bratte, diskontinuerte begivenheder WeekA1998Weekendavisen (avis), 1998.
Permafrost inddeles i to hovedtyper: Kontinuert og diskontinuert permafrost, alt efter om permafrosten er regionalt sammenhængende, eller kun optræder i bestemte områder i landskabet denstoredanske.dk2017denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2017.
2.
MATEMATIK med brud eller spring især om funktion hvis grafiske fremstilling, kurven, ikke kan gengives med én sammenhængende streg, men med to eller flere adskilte
Antonym
kontinuert
For at løse sit problem om stof og stråling antog Planck, at energi optræder i afgrænsede pakker, at energi kan være diskontinuert denstoredanske.dk2017denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2017.
Denne artikel er skrevet i 2017.

