Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
diskontinuert adjektiv
Bøjning -, -e
Udtale [ˈdiskʌntinuˌeɐ̯ˀd]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
som ikke forløber sammenhængende i fx tid eller rum
modsat kaos, så udviser kompleksitet lange udviklingsstræk, hvor intet sker, der så indimellem afløses af bratte, diskontinuerte begivenheder WeekA1998Weekendavisen (avis), 1998.
Permafrost inddeles i to hovedtyper: Kontinuert og diskontinuert permafrost, alt efter om permafrosten er regionalt sammenhængende, eller kun optræder i bestemte områder i landskabet denstoredanske.dk2017denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2017.
 
2.
MATEMATIK med brud eller spring især om funktion hvis grafiske fremstilling, kurven, ikke kan gengives med én sammenhængende streg, men med to eller flere adskilte
Antonym kontinuert
For at løse sit problem om stof og stråling antog Planck, at energi optræder i afgrænsede pakker, at energi kan være diskontinuert denstoredanske.dk2017denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2017.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.