gennemtrumfning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[-ˌtʁɔmˀfneŋ] 
Betydninger
det at få et forslag eller ønske igennem på trods af modstand
Ord i nærheden
fremturen befaling beordring påbud lodret ordre...vis mere
grammatik
især i singularis
en række tyske fonde har udtalt sig negativt om de to store aktionærers gennemtrumfning af stillingsbesættelsen BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
Grundlaget for frustrationerne er til at få øje på: Tilsidesættelsen af befolkningsflertallets nej til Maastricht-aftalen den 2. juni 1992, gennemtrumfningen af Øresundsbroen og Ørestaden mod flertallets ønske BerlT1997Berlingske Tidende (avis), 1997.
Denne artikel er skrevet i 2016.
