Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
centralmagt substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale   tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
person, personkreds eller statsapparat med magt til at træffe beslutninger der gælder for alle landets borgere
Synonym centralstyre
grammatik
Milosevic .. ønsker en stærk centralmagt og vil ikke opgive den centrale styring af økonomien AarhSt1990Aarhus Stiftstidende (avis), 1990.
 
2.
Tyskland og dets allierede i 1. verdenskrig SPROGBRUG historisk
grammatik kun i pluralis, især i bestemt form, opfattet som egennavn: Centralmagterne
Centralmagterne bestod af Østrig-Ungarn, Det Tyske Kejserrige, Det Osmanniske Rige og Bulgarien. Centralmagterne tabte krigen JyP2012Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2012.
Titusindvis af soldater på begge sider af fronten mistede livet, heriblandt 700 newzealændere, som gjorde tjeneste i krigen mod det tyske kejserrige og de øvrige centralmagter TV2/Finans2012TV2/Finans Online (finanshjemmeside) - TV2, 2012.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2015.