Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
vikle1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈveglə]  tip
Oprindelse kendt fra 2007 måske dannet som substantivet af verbet vikle fra tysk wickeln 'vikle, rulle sammen', eller dannet som ny singularis til vikler
Skjul Betydning

Betydninger

 
langt stofstykke som man binder om sig og bruger til at bære et (spæd)barn med på sin mave eller ryg
Se også babyslynge   svøb   bæresele
Ava sidder betuttet i viklen, fire måneder gammel, syv kilo livskraft WeekA2012Weekendavisen (avis), 2012.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.