distikon substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, distika, distikaene
Udtale
[ˈdisdikʌn] 
pluralis: [ˈdisdika]
pluralis: [ˈdisdika]
Oprindelse
fra græsk distikhon, af di- og stikhos 'linje'
Betydninger
strofeform bestående af et verspar med et heksameter og et pentameter
På baggrund af Goethes tidlige oplevelseslyrik, der brød med tidens digttraditioner for at kunne give plads til det lyriske jegs følelser, udkom elegierne med deres antikke distikon (vekslen mellem pentameter og heksameter) NojySt2013Nordjyske Stiftstidende (avis), 2013.
Hele samlingen er skrevet i stramme klassiske former, som sonet, heksameter og distikon, former som forfatteren vel behersker i højere grad end nogen anden nulevende [dansk forfatter] RudAvisWeek2016Rudersdal Avis Weekend (lokalavis), 2016.
Denne artikel er skrevet i 2017.
