desintegration eller disintegration substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
desintegration: [ˈdesentegʁɑˌɕoˀn] 
eller [ˈdεs-] disintegration: [ˈdis-]
eller [ˈdεs-] disintegration: [ˈdis-]
Betydninger
1.
tilstand af opløsning eller splittelse
Antonym
integration
grammatik
især i singularis
risikoen for en europæisk desintegration er reel. Tyskland har i årtier betalt for europæisk integration ved kasse ét, men det ønsker man ikke længere JyP2011Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2011.
Liberia kæmper for at komme ud af den sump af krig, korruption og disintegration, som borgerkrige har holdt det nede i de seneste årtier JyP2010Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2010.
1.a
PSYKOLOGI psykisk sammenbrud der resulterer i en opløsning af personligheden
Ord i nærheden
personlighedsforandring personlighedsspaltning spaltning borderline skizotypi skizofreni...vis mere
grammatik
især i singularis
lykkeligt og helt frivilligt hengiver [vi] os til den mørke svimlen som desintegration, opløsning og selvtab fører med sig. Men ikke desto mindre mærker vi under den seksuelle akt vores civiliserede personlighed krakelere Press97PRESS (blad), 1997.
Denne artikel er skrevet i 2015.
