tæmning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈtεmneŋ] 
Oprindelse
jævnfør tæmme
Betydninger
1.
det at vænne dyr til menneskers tilstedeværelse og lære dem at adlyde deres kommando så de bliver ufarlige og kan udnyttes til forskellige formål
Ord i nærheden
pasning domesticering fangenskab opstaldning indhegning hegning...vis mere
Mens domesticeringen af hunde går mere end 30.000 år tilbage i tiden, begyndte tæmningen af katte først for små 10.000 år siden WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.
tæmningen har .. efterladt skadelige genforandringer: Da vi gjorde hestene tamme, opstod indavl, der har givet skadelige mutationer i hestegenomet WeekA2014Weekendavisen (avis), 2014.
1.a
overført
det at bringe eller holde noget, fx en løbsk genstand, et voldsomt naturfænomen eller en lidenskabelig følelse, under kontrol
Ord i nærheden
kontenance kontrol undertrykkelse selvovervindelse indre kamp selvbesindelse...vis mere
På kanten af feltet i venstre side modtog han bolden, og efter en god tæmning og et flot træk ind i banen hamrede han bolden op i fjerneste målhjørne FyensSt2015Fyens Stiftstidende (avis), 2015.
»Moral« er kun et andet og skinhelligt navn for disciplinering og tæmning af mennesket Pol2013Politiken (avis), 2013.
Denne artikel er skrevet i 2017.
