ubehjælpsomhed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ubeˈjεlˀbsʌmˌheðˀ] 
Betydninger
1.
det at være helt eller delvis ude af stand til at udføre en handling, klare en opgave el.lign., pga. manglende evne dertil
Se også
hjælpeløshed hjælpsomhed
Ord i nærheden
uformåen uformåenhed utilstrækkelighed uegnethed umulighed middelmådighed...vis mere
grammatik
især i singularis
Eksempler
sproglig ubehjælpsomhed
hans sproglige ubehjælpsomhed er ufrivilligt komisk Pol2009Politiken (avis), 2009.
der .. er grænser for, hvad det enkelte menneske kan tåle af latter over sine dumheder og ubehjælpsomhed FyensSt2009Fyens Stiftstidende (avis), 2009.
1.a
resultatet af en manglende evne til at udføre en handling, klare en opgave el.lign.
Ord i nærheden
nonsens halve sætninger brokker1...vis mere
grammatik
især i pluralis
hvor er det irriterende svært at høre, hvad der bliver sagt i disse replikker, men man undgår ikke at høre, hvordan de myldrer med falske intonationer og sproglige ubehjælpsomheder! Pol2005Politiken (avis), 2005.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
