Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
tip Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
snakker substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [ˈsnɑgʌ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
person der snakker (for) meget
Se også snakkehoved
I Nordisk Films biografer har man flere gange oplevet at være nødt til at smide de mest ihærdige snakkere ud midt i forestillingen VejAFbl2005Vejle Amts Folkeblad (avis), 2005.
der er de højlitterære, snakkerne, der bare skal have en sludder, bogsamlerne der er på jagt efter bibliofile kup, rejsebogslæserne og endelig indkøberne Pol98Politiken (avis), 1998.
 
2.
person som man snakker med
Synonym samtalepartner
Som socialrådgivere er vi jo professionelle snakkere, der ved, hvordan man håndterer for eksempel skyldfølelse hos forældre til kriminelle Ritzau99Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 1999.
Det er ikke svært at snakke med teenagere. Nej, de rigtig tunge snakkere er desillusionerede midaldrende og ældre mennesker EsBoc1984Ester Bock: Djævlespring. Gyldendal, 1984.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2018.
Mente du
Mente du:
Opslagsord
(2)