Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
dislokation substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [dislokaˈɕoˀn]  eller [ˈdislokaˌɕoˀn]  tip
Oprindelse fra middelalderlatin dislocare 'forskyde', af dis- og locus 'sted'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
forskydning i forhold til normaltilstanden, især af knogler, led og organer
Ulykken resulterede i et kompliceret brud på og dislokation af anklen. Han måtte opereres efterfølgende Ridehesten.com2009Ridehesten.com (portal til hesteverdenen) - Wiegaarden Media, 2009.
Chelseas målmand Petr Cech er ude for resten af sæsonen efter dislokation i sin skulder. Skaden skete i gårsdagens Champions League-semifinale mod Atletico Madrid Sportsfan2014Sportsfan (magasin) - Jørgen Brinks, 2014.
...flere citater
 
2.
nogens flytning fra et sted, fx hjemstedet, til et andet sted
Rejsen fra ét sted til et andet, dislokationen, er personernes skæbne, ikke uden grund pryder et frembrusende damplokomotiv bogens forside Inf2012Information (avis), 2012.
I værkerne inviteres beskueren til at reflektere over intime spørgsmål vedrørende hjemsted, tilhørsforhold og de iboende muligheder, der befinder sig i dislokation og manglende forankring Dinby.dk2016Dinby.dk (hjemmeside for lokale nyheder og begivenheder) - Berlingske Media, 2016.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.