Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
kenotaf eller kenotafium substantiv, intetkøn
Bøjning kenotaf: -et, -er, -erne   kenotafium: kenotafiet, kenotafier, kenotafierne
Udtale kenotaf: [kenoˈtæˀf]    kenotafium: [kenoˈtæˀfjɔm]  tip
Oprindelse via latin fra græsk kenotafion, af keno 'tom' og afledning af tafos 'grav'
Skjul Betydning

Betydninger

 
gravmæle eller mindesmærke for en afdød hvis grav befinder sig et andet sted, eller hvis lig er gået tabt
i vikingetiden brugtes både jordfæstegrave og ligbrændinger med og uden urne. Danskerne begyndte igen at opføre store gravhøje, dog mest som kenotafer, som er mindehøje rejst over personer som ikke kan gravlægges HHH98Hvem Hvad Hvor. Politikens Årbog - Politikens Forlag, 1998.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.