Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
roomie substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r eller -s, -rne
Udtale [ˈɹuːmi]  tip
Oprindelse kendt fra 2002 fra engelsk roomie, kortform af roommate
Skjul Betydning

Betydninger

 
person som man deler værelse eller lejlighed med SPROGBRUG især unge   uformelt
Synonym roommate
Inden jeg flyttede i min nuværende lejlighed, manglede mine kammerater og jeg en roomie mere, og jeg spurgte så Christian, om han ville bo med os SeHør2016Se og Hør (blad), 2016.
Jeg er let at bo med (siger mine nuværende roomies) og elsker at lære nye mennesker at kende DjøfBl2011DJØF-Bladet (blad), 2011.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.