fiksering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Oprindelse
se fiksere
Betydninger
1.
det at betragte skarpt eller vedholdende; fastholden med blikket
han er umulig at fastholde, elegant undflyer han ethvert forsøg på fiksering WeekA2000Weekendavisen (avis), 2000.
2.
overdreven optagethed af noget
regeringen har ladet sig lede af sit støtteparti, som ikke alene har en markant politik, men også en patologisk fiksering på udlændingeområdet Inf2006Information (avis), 2006.
Fikseringen ved økonomi skyldes først og fremmest at vi lever i et kapitalistisk samfund, og at også Socialdemokratiet prøver at forvalte kapitalismen LokAFredHumKarl1983Lokalavisen for Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner (lokalavis), 1983.
3.
det at spænde eller binde fast
Måske bliver hun hysterisk. Råber og skriger. Drøner rundt .. Behandlernes svar herpå hedder fiksering. I gamle dage hed det spændetrøje EksBl1986Ekstra Bladet (avis), 1986.
3.a
det at give fast og varig form; fastholdelse eller fastsættelse
Hvis man bygger med træ, før det går i forrådnelse, vedbliver fikseringen af kulstoffet, så længe bygningen vedligeholdes og består. En kubikmeter træ skønnes at lagre 0,8 tons CO2 WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.
Hvem – helt konkret – har man i kommunerne, som overhovedet kan deltage kompetent i en individuel fiksering af den enkeltes løn Pol2000Politiken (avis), 2000.
4.
FOTO behandling af en fotografisk film med fiksersalt opløst i vand så billederne på den bliver modstandsdygtige over for lys
Processen når man laver billeder omfatter fremkaldelse af negativer, anvendelse af lysforstørrer, fiksering og hængen til tørre talesp1987Videoprojekt, Lyngby Ungdomsskole (talesprog), 1987.
Polaroidteknologiens kendetegn var netop den umiddelbare fiksering og fremkaldelse af nuet og øjeblikket WeekA2013Weekendavisen (avis), 2013.
Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.

