Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
grendeling substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale   tip
Skjul Betydning

Betydninger

1.
sted på et træs stamme eller på en busk hvor en gren sidder fast
Ifølge Lena Månson har kirsebærtræet længe været skadet langt nede på den ene side af stammen ved grendelingen VejAFbl2002Vejle Amts Folkeblad (avis), 2002.
 
2.
fordeling af elever eller studerende på forskellige grene der hver især lægger vægt på et bestemt fagområde
den tidlige grendeling i Tyskland fører til en fastlåsning af sociale uligheder og dermed til en forholdsvis lav social mobilitet Pol2008Politiken (avis), 2008.
Den vigtigste ændring i gymnasiestrukturen gennem de seneste 100 år er grendelingen i 1958 DblKøge2013Dagbladet Køge (avis), 2013.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.