butterchicken substantiv, fælleskøn
også i formen: butter chicken
Udtale
[ˈbʌdʌˌtjigən]
Oprindelse
kendt fra 1989 af engelsk butter 'smør' og chicken 'kylling'
Betydninger
indisk madret bestående af kyllingestykker serveret i en cremet og krydret sauce af bl.a. tomater og yoghurt
En god butterchicken er en himmerigsmundfuld af krydderier i en smægtende, engleblød og cremet tomatbaseret sauce, der ofte får både en gang smør og fløde Pol2009Politiken (avis), 2009.
Hver gang jeg blev sulten i dagene efter, fik jeg lyst til butter chicken, der smagte af både smør, tomat, ingefær, hvidløg, chili og koriander i en pirrende blanding, jeg aldrig havde oplevet før BerlT2008Berlingske Tidende (avis), 2008.
Denne artikel er skrevet i 2025.
