Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
dispositiv adjektiv
Bøjning -t, -e
Udtale [disˈpoːsiˌtiwˀ]  tip
Oprindelse fra middelalderlatin dispositivus af latin dispono 'opstille, ordne'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
JURA ikke tvingende, men med mulighed for forhandling, regulering el.lign. om fx retsregel
Der indrømmes aftaleparterne et vist dispositivt spillerum, som er fremmed i den almindelige forvaltningsret Juristen2017Juristen (blad), 2017.
Fleksibiliteten er netop en af de centrale fordele ved forvaltningskontrakter. Dispositive elementer som samtykke og viden kan derfor tillægges betydning Juristen2017Juristen (blad), 2017.
...flere citater
 
2.
JURA indeholdende en bestemmelse som er udtryk for en vilje om fx arveforhold
arveafkaldene [må] ikke være dispositive: Det betyder, at arveafkaldene ikke må forrykke arvelodderne i forhold til den legale delingsnorm Berl2017Berlingske (avis), 2017
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2017.