sunni substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Oprindelse
fra arabisk sunna 'skik, regel'
Betydninger
1.
muslim der bekender sig til én af de to hovedretninger inden for islam, sunnismen, som (modsat shiismen) anerkender de tre første kaliffer som Muhameds sande efterfølgere
Det tog tre måneders strid mellem sunnier, shiitter, kurdere og amerikanere om at få hver deres del af kagen, før der kunne sammensættes en ny regering Inf2005Information (avis), 2005.
Selv moderate sunnier, der med Saddams fald havde affundet sig med at være et mindretal, kritiserer amerikanerne for at have taget parti Pol2005Politiken (avis), 2005.
2.
den mest udbredte af de to hovedretninger inden for islam, der betoner den oprindelige tradition og profeten Muhameds leveregler; i modsætning til shiismen anerkender sunnismen de tre første kaliffer som retmæssige ledere
Synonymer
sunnisme sunniislam
grammatik
kun i ubestemt form singularis
ligesom i kristendommen er der to store retninger, sunni og shia, og dernæst følger myriader af menigheder, der ofte er knyttet til forskellige muslimske landes nationaliteter WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
Jeg spørger ham, om det ikke er muligt at konvertere fra shia til sunni eller omvendt. Det hele er jo islam WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
Orddannelser
Sammensætninger
sunniarabisk sunnimuslimsk
Denne artikel er skrevet i 2016.

