Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
oprørshær substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ene
Udtale [ˈʌbʁɶɐ̯s-]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
gruppe eller organisation, evt. bestående af tidligere militærfolk, som gør oprør mod et regime eller en regering
Synonym oprørsstyrke
Årelange borgerkrige har svækket hans greb om magten. Sidste år indgik fem oprørshære en alliance mod præsidenten, der afviste at afskaffe ét-partistyret BT91B.T. (avis), 1991.
Burmas demokratiske institutioner blev afskaffet i 1962, og borgerkrigen tog til mellem centralregeringen og flere etniske oprørshære WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.