krakkemut substantiv, fælleskøn
Bøjning
-ten, -ter, -terne
Udtale
[kʁɑgəˈmud] 
Oprindelse
kendt fra 1931 fra grønlandsk qaqqamut 'til fjelds, op i fjeldet', oprindelig brugt af danskere i Grønland om at gå op i fjeldet eller ind i landet; senere er forbindelsen til det grønlandske udtryk udvisket
Betydninger
1.
person med mellemøstlig eller arabisk baggrund oprindelig især om grønlænder
SPROGBRUG
kendt fra 1980 nedsættende bruges som skældsord
Synonym
perker
Jeg går ud fra som en selvfølge, at S ikke vil acceptere, at en af deres kandidater omtaler en person med mørk lød som en »kamelklapper«, en »krakkemut« eller et værre udtryk JyP2009Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2009.
2.
ubeboet naturområde eller fjeldegn
SPROGBRUG
sjældent
Pludselig var slæderne væk – hundene var stukket afsted med slæderne, og der stod vi helt alene tilbage i krakkemutten BT94B.T. (avis), 1994.
Faste udtryk
gå krakkemut
1.
miste kontrollen eller selvbeherskelsen
SPROGBRUG
kendt fra 1964
Synonymer
gå amok gå agurk gå bananas
Ord i nærheden
afreagere
...vis mere
grammatik
NOGEN går krakkemut HJÆLPEVERBUM være
Birthe gik aldeles krakkemut og gav sig til at fotografere nærgående journalister med sin mobiltelefon, mens hun truede med at registrere dem EksBl2008Ekstra Bladet (avis), 2008.
1.a
udvikle sig vildt og ukontrolleret
Synonymer
gå amok gå agurk gå bananas
Ord i nærheden
rulle2 for alvor tage fart så ruller lavinen komme udover stepperne nå nye højder nå uanede højder...vis mere
grammatik
NOGET går krakkemut HJÆLPEVERBUM være
Han siger, at vi bliver overvægtige, fordi vores stofskifte går krakkemut, ikke fordi vi spiser for meget, men fordi vi spiser forkert JyP2002Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2002.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2021.
