indoktrinering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈendʌgtʁiˌneɐ̯ˀeŋ] 
Oprindelse
kendt fra 1957 jævnfør indoktrinere
Betydninger
(vellykket) forsøg på at pådutte nogen en bestemt holdning eller mening ved langvarig, intens eller systematisk påvirkning
Ord i nærheden
ideologisering agitation demagogi hjernevask tankekontrol tankepoliti...vis mere
Når en befolkning udsættes for systematisk indoktrinering af overbevisninger, der er gået i arv gennem flere generationer, så tager man for givet, at der er tale om sandhed og føler ikke behov for selv at tjekke kilderne JyP2015Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2015.
De ting, jeg kritiserer islam for – religiøs indoktrinering, uforsonlighed og patent på sandheden – er basale ting, der er til at finde i alle religioner Pol2014Politiken (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2016.
