Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
ratifikation substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ʁɑdifigaˈɕoˀn]  tip
Oprindelse jævnfør ratificere
Skjul Betydning

Betydninger

 
en stats eller et parlaments formelle tilslutning til en international aftale og medfølgende forpligtelse til at overholde dens bestemmelser
Synonym ratificering Se også stadfæstelse
Juridisk har et lille lands ratifikation lige så stor vægt, som ratifikationen i et af de store lande BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
Alle EU-lande skal sætte fart på ratifikationen af den historiske klimaaftale, som 195 lande vedtog på klimatopmødet i Paris i december. Det har EU's klimaministre i går lovet hinanden Inf2016Information (avis), 2016.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2018.