stråmand substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, ..mænd, ..mændene
Udtale [ˈsdʁʌ-] 
Oprindelse oprindelig om et fugleskræmsel af strå
Betydninger
1.
person som en anden bruger som mellemhandler eller mellemmand, ofte til et ulovligt eller moralsk tvivlsomt forehavende
Ord i nærheden checkrytter falskner falskmøntner selskabstømmer konkursrytter it-kriminel...vis mere
politiet vil ikke udelukke, at de to personer, der står som reelle ejere, faktisk kun er stråmænd for den 40-årige EksBl1988Ekstra Bladet (avis), 1988.
1.a
KOMMUNIKATION overførtretorisk greb hvor man skaber et fejlagtigt billede af sin modparts synspunkter som man så argumenterer imod
Se også motivfortolkning
mange debatter inden for uddannelsesvidenskaben foregår via stråmand: Man pådutter modstandere et karikeret standpunkt, som ingen kan identificere sig med, og samtalen bliver herefter umulig Folkesk2016Folkeskolen (blad), 2016.
det [er] en lovlig flot stråmand, når Niels Jespersen påstår, at jeg skulle være fortaler for enevælde. Jeg har aldrig forlangt skamstraf og kirketugt genindført Berl2017Berlingske (avis), 2017.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2017.
