celt substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈsεlˀd] 
Oprindelse
af nylatin celtis 'mejsel'
Betydninger
oldtidsøkse, især fra bronzealderen, med et blad der glider jævnt over i en rørformet åbning til et træskaft
Synonym
celtøkse
Fundet af en bronzeøkse – en såkaldt celt – ved Kommandanthøjen i Rønne, vil formentlig vække genklang i det arkæologiske fagmiljø. Øksen stammer fra 900 til 500 før vor tidsregning BornhT2010Bornholms Tidende (avis), 2010.
der .. er fundet tre bronzealderøkser, såkaldte celter, tæt på kirkegården ved Gundslev Kirke LolFalFt2010Lolland-Falsters Folketidende (avis), 2010.
Denne artikel er skrevet i 2015.
