bålplads substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈbɔːl-] 
Betydninger
åben plads med afstand til bebyggelse og letantændelige elementer, beregnet til gentagne optændinger af bål
For hyggens skyld må der hele året afbrændes brænde i form af rent, tørt træ, på særligt indrettede bålpladser FyensSt2015Fyens Stiftstidende (avis), 2015.
brugen af ild udviklede sig fra at være et bål, hvor man tilfældigvis befandt sig, til at være en decideret bålplads, som blev brugt igen og igen og ofte over en længere og sammenhængende periode WeekA2014Weekendavisen (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2016.
