Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
dyremishandler substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [-misˌhanˀlʌ]  tip
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der (bevidst) behandler dyr dårligt
Synonym dyrplager
De seks dyremishandlere satte ild til dyret og slog det efterfølgende ihjel med en golfkølle, mens de grinende optog seancen på en mobiltelefon JyP2009Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2009.
de kongelige er i virkeligheden dyremishandlere på grund af deres omfattende brug af pelse, deres store glæde ved jagt og livretten foie gras EksBl2008Ekstra Bladet (avis), 2008.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.