kopula substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, -er, -erne
Udtale
[ˈkoˀpula] 
Oprindelse
af latin copula 'bånd'
Betydninger
1.
SPROG verbum der forbinder subjekt og prædikativ fx være i sætningen sommerhuset er gult
i sætningen "Ole er høj" forbindes prædikatet "høj" til subjektet "Ole" ved hjælp af kopulaet "er" fagb-psyk.98bRalf Hemmingsen: Bevidsthedens niveauer (fagbog) - Munksgaard, 1998.
2.
LOGIK verbet være brugt som forbindelsesled mellem et udsagns logiske subjekt og dets logiske prædikat fx i udsagnet alle svaner er hvide, der kan være enten sandt eller falsk
Ord i nærheden
verbum vb. mådesudsagnsord modalverbum hjælpeverbum hjælpeudsagnsord...vis mere
Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2017.
