mastiff substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[maˈstif] 
Oprindelse
af senlatin mastivus fra afledning af latin mansuetus 'tam' og det adjektivdannende suffiks -ivus
Betydninger
meget stor og kraftig hund, oftest med beigefarvet, glat pels og et stort, bredt hoved med hængende ører og sort maske
Ord i nærheden
chowchow golden retriever gravhund grævlingehund dachs dachshund...vis mere
Mastiffen er trods sit udseende en blid, rolig og børnevenlig hund, der knytter sig tæt til sin familie VimedHund2014Vi med Hund (magasin), 2014.
Vores hund – en mastiff på 115 kilo – holdt dem i skak en times tid, mens jeg ringede til politiet EksBl2006Ekstra Bladet (avis), 2006.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
